Kunst og KunsthåndværkKunst og Kunsthåndværk

Om Artishop.dk - Online butik for kunst og kunsthåndværk

Om Artishop.dk - Eliane KristensenJeg er af fransk afstamning med fast bopæl i Danmark. Efter mange års aktivitet i en stor international organisation i København, har jeg nu taget springet til at virkeliggøre en mangeårig drøm om at samarbejde med spændende kunstnere og kunsthåndværkere, og promovere deres kreationer til en bredere kreds.

Dette har udmøntet sig i etableringen af en web shop, der tilbyder en god udstillings- og salgskanal for kunstnere.

I en travl verden betyder dette format, at du opnår let adgang til de udstillede produkter, hvad enten du har et ønske om at købe - eller alene har lyst til at se hvad vore kunstnere kan tilbyde. Ligeledes giver konceptet uendelige muligheder for at udvide kredsen af kunstnere, og dermed at kunne præsentere et endnu større udvalg af spændende arbejder og produkter.

Jeg håber du bliver begejstret for det udvalg af kunst og kunsthåndværk som er præsenteret, og at du finder netop det der vil glæde dig eller en du vil forkæle.

Rigtig god fornøjelse med besøget!

 

Eliane Kristensen