Kunst og KunsthåndværkKunst og Kunsthåndværk

Natally Cereskeviciene og Retro Smykker

Natally-portraitPersonen bag Silverstone retro smykker

Natally Cereskeviciene kommer fra Litauen og bor i Vilnius. Med en mor der selv var kunstner blev hun allerede meget tidligt introduceret til kunstens verden. Hun lavede sine første smykker i en alder af 10 år! Udover sit daglige arbejde indenfor international kommunikation har hun bibeholdt en passion for at designe og kreere smykker.

 

Ifølge Natally er der magi ved at arbejde med smykker. Hun nyder at transformere ideer til form, materiale, farver og skygge. Over de sidste år har hun specialiseret sig i retro smykker med et anstrøg af den charme og luksus der var kendetegnende for tiden omkring renæssancen og den victorianske periode. Det enkelte smykke bearbejdes med stor omhu og kan forhåbentlig være til glæde for flere generationer.

 

Natallys smykker sælges under navnet Silverstone, og er meget populære i Litauen. Hun forsøger at give sine kunder en positiv oplevelse ved at imødekomme deres forventninger, men samtidig overraske dem.

 

Lidt fakta om smykkerne

Natally arbejder mest med messing, et materiale der giver mange muligheder indenfor smykkefremstilling. Messing giver mulighed for at lege med nuancerne, og man kan genskabe tidligere tiders patina. Messingbelagte stålkæder og andre messing komponenter kan ”ældes” gennem professionel belægningsproces der reducerer korrosion og frembringer en tidløs elegance. Al messing gennemgår en færdiggørelsesproces i USA, hvor man ved brug af en nikkel- og tinfri proces sikrer at alle modeller vil bibeholde deres originale udseende i mange år fremover. Ydermere er al messing dækket med et beskyttende ikke-allergisk materiale.

 

De mest brugte nuancer er:

- Antikt look oxideret messing med en meget elegant og sofistikeret finish, og

- Antikt look oxideret sølv (i.e. sølvbelagt messing) som giver en flot glansfuld overflade.

 

Til at fuldende smykkerne bruger Natally blandt andet ferskvands- og glasperler, krystaller (Csech og Swarowski), halvædelstene, konkylier og andre spændende materialer.

 

Hvordan plejer jeg et Silverstone smykke

Som tidligere nævnt er alle smykker beskyttet med en ikke-allergisk ugiftig lak, der skal modvirke tidens tand. Smykkerne bør derfor kun renses med en blød fugtig klud.