Kunst og KunsthåndværkKunst og Kunsthåndværk

IKUO Ichimori – en japansk smykkedesigner

IKUO - PortraitIKUO Ichimori er født i Osaka, og allerede som barn elskede han at forme forskellige materialer i hånden. Efter studier til indendørsarkitekt bosatte han sig i 1968 i Frankrig hvor han begyndte at arbejde med design og fremstilling af smykker.

 

Anerkendelse

Hans smykker under mærket IKUO Paris er blevet vist ved en række udstillinger siden 1971. IKUO fremstiller smykker, der indgår i diverse Haute Couture og Prêt à Porter modeopvisninger i Europa, Amerika og Japan. Desuden har han modtaget priser fra International Pearl Design og World Gold Council Contest, og i 1993 donerede byen Sakai i Japan nogle af hans smykker til byens museum. IKO smykker er også blevet vist i mode blade som Vogue, Cosmopolitan og Elle (se billeder nedunder).

 

Smykker med skønhed og sjæl

Ikuo arbejder ikke udelukkende med metal og dyre ædelstene. For ham kan alle materialer bruges til forarbejdning af smykker. Uanset hvilket råmateriale det drejer sig om, så besidder det for Ikuo skønhed og sjæl, og i hans hænder bliver selv materialer, der kan synes kolde og hårde til noget utroligt varmt og blidt. Han ynder blandt andet at bruge metal sammen med perler og harpiks - ja endog med plexiglas. I den bog han udgav i 2004 skriver han, at arbejdet med design af et smykke er det samme, ligegyldigt hvad det er lavet af, og udspringer af den samme trang – nemlig at skabe skønhed.

 

Butikker i Paris og Tokyo

Hvis du er i Paris, husk at besøge hans butik i den charmerende rue des Grands Augustins i hjertet af det gamle Paris. Er du i Tokyo, kan du besøge den butik han indviede der i 1997.

 

 

IKUO Paris IKUO i Vogue IKUO i Elle
     
IKUO i Cosmopolitan IKUO i Vogue IKUO Butik Paris